Vil du gerne uddanne dig inden for Shipping? Så har du mulighed for at blive en del af vores shipping team, hvor du får erfaring med forsendelser til hele verden.
Du bliver en del af vores shippingafdeling i Danmark, som består af 4 medarbejdere. Du vil få en stor intern kontaktflade, da vores shippingafdeling er en central del af vores virksomhed. Du kommer til at få erfaring med at arbejde i en større international organisation, hvor samarbejde og åben kommunikation er vigtig for at lykkes som virksomhed.
Som vores shippingelev vil du hurtigt blive inddraget i afdelingens daglige opgaver. Henover din elevtid kommer du til at lære om logitik fra A-Z, lige fra vi modtager varen fra leverandørerne, til den bliver lagt på hylde, plukket og sendt ud til kunden.
Vi skal nok hjælpe dig, men vi vil også udfordre dig. Vi er der til at hive dig ind, hvis du kommer på dybt vand, men vi tror på, at den største udvikling sker, når man bare "prøver". Vi vil som virksomhed gøre hvad vi kan for at give dig et godt og lærerigt elevforløb, hvor vi vil støtte og guide dig igennem din elevtid.
Du vil efterhånden få et tæt samarbejde med vores indkøb, spare parts og projektafdeling i forhold til håndtering af forskellige kunderelaterede opgaver.
Du vil få arbejdsplads på vores kontor i Trige, lige uden for Aarhus (Bus 2A stopper 2 minutter fra virksomheden).
Du vil få erfaring med følgende områder:
En spændende og udfordrende elevplads, hvor du får et selvstændigt ansvar og store muligheder for at bidrage til med løsninger. Du får i høj grad mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. Du kan forvente en stor kontaktflade både internt og eksternt i virksomheden og på alle niveauer. Løn under uddannelse med pensionsordning, sundhedsforsikring, en attraktiv kantineordning, massørordning, velfungerende personaleforening og kunstforening. Sidst, men ikke mindst, får du nogle engagerede og dygtige kolleger.
Er du interesseret i jobbet?
Vi behandler ansøgninger løbende og lukker rekrutteringen, så snart vi har den rigtige profil. Er du interesseret i elevpladsen, opfordrer vi dig derfor til at sende din ansøgning så hurtigt som muligt via vores hjemmeside.
Du er velkommen til at kontakte Planning Manager, Christa Kähler Jacobsen, på telefon +45 8623 1455, hvis du har spørgsmål til jobbet.
Vi ser frem til at høre fra dig.
At arbejde hos BAADER handler om mange ting - det handler om vores 100 år gamle arv, en pioner- og familieånd samt om døren til fremtiden.
Uanset om det er lærlinge, kandidater eller erfarne fagfolk: For at implementere intelligente løsninger til fødevareindustrien kræves der frem for alt loyalitet, holdånd, ærlighed, ansvarlighed, målorientering og passion. Det er de egenskaber, som vores BAADER-kolleger er kendt for over hele verden. Vi fremmer den faglige udvikling for alle hos BAADER. En vigtig komponent til vores succes er den viden og erfaring, der deles på tværs af generationer og lande.